Om jeg ikke kan finde ud af at komme til tiden?
Jo, jeg kan skam godt finde ud af at komme til tiden? Er det et retorisk spørgsmål eller er du oprigtigt interesseret?
Der er intet i vejen med min tidsfornemmelse, jeg er da både i stand til at stå og gå, og jeg har ingen bad-vibe over at skulle gå udenfor, så det er intet hverken psykisk, fysisk eller metafysisk (omend inkluderet i det psykiske) der forhindrer mig i at komme til tiden?
Jeg var endda kommet før tid! For selvom mange finder det ubehageligt at gæster kommer før aftalt tid, fordi de enten ikke er ude af badet eller har roteret potteplanten, så solsiden står mod sofaen (jeg forestiller mig at den er pænere), er jeg hverken gæst eller havde aftalt tid. Jeg mødte blot op på en pind mange henviser til som et busstoppested, selvom det måske i virkeligheden burde hedde et bus-pause-sted, eftersom det primære formål blot er at standse så passagerer kan komme af og på, og gerne køre videre derfra igen, i umiddelbar forlængelse deraf.
Jeg har oplevet to gange at en bus ikke kørte videre. Den ene gang pga. at bremserne ikke virkede, hvilket som sådan ikke forhindrer bussen i at køre, men mere den første halvdel af øvelsen, der består i at tage passagerer med og lade dem stige af igen. Jeg forestiller mig at chaufføren bad os evakuere køretøjet, af frygt for at skulle genindspille Speed på ydmyge mobilkameraer, og nok havde forudset at modtagelsen på YouTube ville være sparsom. Keanu kørte heller ikke lige med 4A’eren den dag, tsk, tsk, han havde vel travlt med at dele en sandwich med en hjemløs, på en bænk et sted; det kunne ligne ham, ja det kunne så!
Den anden gang kom jeg fra tandlægen, og hyggesnakkede med Esben’s mor Lise der tilfældigvis også var med, da motoren pludselig var blevet for varm; ud for LIDL på Mokaivej. Man havde nok ikke forudset at bevægelige dele og friktion skaber varme, og indrettet vognen derefter. Jeg dømmer ingen, det stod der i mine konfirmationsord at jeg skulle lade være med; videnskabsmænd er ikke spåkoner, trods de nogen gange kan virke sådan, med deres forestillinger og forudindtagede meninger om f.eks. at ting der virker ens, nok også opfører sig ens.
Jeg er selv en videnskabsmand, i en meget amatør-agtig forstand, jeg er hverken betalt eller udgivet i noget internationalt kendt skrift. Her prøver jeg på ingen måde at nedgøre Sparetime-Teachings sæson-notesamling, men mine satiriske forskningsresultater omkring “Ineffektive men interessante løsninger til Convex Hull problemet”, “Rapper Wrapper” om programmatisk sammenhæng med afroamerikanske rim-smede, “A Paper on Papers” ikke er ét sekundt mindre meta end det lyder, eller “a correctional study, on the correlation between attempts made on catching one, due to ridin’ dirty” kan ilde være en fortaler for en professionel akademisk karriere.
Ikke desto mindre kunne jeg nok have læst spåkuglen af tidligere erfaring og offentlige tilgængelige meninger om det offentlige tilgængelige transportsystem i popkultur kendt som “busser,” lidt nøjere og lavet en prognose som hed, at de nok stadig ikke kørte til tiden.
Jeg kunne på baggrund af dette have taget forskellige forholdsregler, og forsøgt at løse problemet ved at opfinde en tidsmaskine. En lidt mere praktisk tilgang ville dog nok have været enten at vælge et andet fartøj eller tage et lidt tidligere..
Her passerer jeg en flok børn der spiller rundbold, og fantaserer om de mon ville lade mig spille med, hvis jeg spurgte. Jeg vælger at lade være, dels fordi jeg gerne skal holde mig lidt i ro, efter operationen mandag, dels fordi jeg helst ikke vil forbindes med tanken om en person der går rundt på legepladser og opsøger mindreårige, selvom det er lidt ærgerligt at det skal have sådan en træls klang, og dels fordi jeg egentlig har et ærende, jeg som oftest tilføjer til en ellers ærende-løs dag, når jeg skal til tandlæge eller læge, der handler om at lure i Hinnerup C’s Røde Kors butik (, der stadig, trods tidligere henvendelse, hverken uddanner hjemløse i nærkamp med blankvåben, eller strikker korstogs-inspirerede klæder. Den historie får I igen en anden dag.)
Her prøvede jeg i øvrigt en Ralph Lauren skjorte i medium, der mest henledte tanken på, da man som lille (læs: mindre) lånte sin fars aflagte, som natkjole; og et par lækre slim fit Levi’s bukser, der trods at min slim fit mave tilgav at de kun var 27 i kanten, ikke helt kunne overensstemme sig med at jeg er designet som mand, hverken mere eller mindre udover det normale forestiller jeg mig, og at de altså er designet til kvinder. Jeg prøvede da også et par lækre sager fra G-star, som nu ligger i en pose ved siden af mig i bussen, sammen med en hætteløs hættetrøje fra Pre End. Den kære ældre dame bag kassen, fortalte mig endda at det jo også var blevet noget så trendy at købe tøj i genbrugsbutikker. Der kan man bare se, her gik jeg i flere år og troede at jeg bare var praktisk og sparsommelig, med mine indkøb af bukser, skjorter og jakkesæt hos andenhåndsforhandlere, men i virkeligheden har jeg bare været en corporate-hipster, en regulær trendsetter blandt de blå kraver, jamen dog.
Men som en fattig studerende, kom vi fra, ville et andet fartøj enten mene cykel, og der fik mavsen lige rigeligt, over bare at skulle ned og snakke med min specialevejleder tidligere; så bil. Men bil ville mene egen, se: fattig studerende, en taxa, se: fattig studerende, eller at låne min fars (og evt. min far..) men det er der også lige lovlig meget logistik i. Den sløjfer vi.
At tage en tidligere rutedyt, er der for så vidt ikke noget i vejen for, andet end at jeg altså lige sad og havde gang i en noget så, som så mange andre, ligegyldig men yderst morsom samtale, med en kær ven, omkring blandt andet Trump, tennis, tømmermænd og hvornår vi skulle være fulde igen. Tre af emnerne interesserer mig i øvrigt som høstflora i ental, men til dem der sidder på kanten af stolen og hungrer efter de vigtige svar her i livet, kan jeg berette at jeg med stor sandsynlighed skal være fuld igen i aften. Fuld af mad, fuld af øl og fuld af glæden ved rigtig godt selskab!
Jeg tænker det var et retorisk spørgsmål, og at hvis jeg havde sagt dette til søde lægedame, havde vi nok ilde nået hverken blodprøve eller hjerte-cardiogram, men jeg spiste hende da alligevel af med et sølle, “joeh, beklager, min bus var forsinket.”
Til gengæld var hun også en rigtig skat, ikke at stille mig til indlæggelse på et interkommunalt sygeslot, som de ellers har for vane.
Nej, mig narrer I fanme ikke længere! Sygehus? Meget kan jeg være large omkring, men ovre i Britannia bor dronningen jo heller ikke i Buckingham Villa vel? Og de har da rougly samme størrelse. Sygeslot lyder også lidt mere eksotisk, selvom det måske også godt kan henlede tankerne på mere middelalderlige helbrednings metoder.
Meget skal man høre for, men jo, jeg kan godt komme til tiden. Det kan også godt sne, men dét sker altså heller ikke hver dag, hvor jeg færdes!