Søndagstanker

2017-06-04 - 2 minutes read - figaw

Jeg er altid ved at gå en smule i panik et øjeblik når jeg hører varslingssirenerne (900 point i scrabble) kl. 12, den første onsdag i maj..

Det passer nemlig gerne med at jeg har vasketøj ude og hænge, og det virker så upraktisk at jeg ikke må gå ud fordi mit land er ved at blive bombet eller invaderet, for ikke at tale om at det sidste jeg ville huske var at ordne vasketøj; hvor var du da månen landede?

Så hellere sidde 50 meter høj i Piraten i Djurs Sommerland.. med lidt held kan man måske rykke en balde og få ungarbejderen til at sætte den på autopilot og hoppe med; jeg mener bare, jeg har set tyske tourister, tror I nogensinde man får lov at komme ind i en forlystelsespark igen når de først har overtaget det hele? Det tænkte jeg nok!

Desuden er dækningen elendig derude, fordi det hele ligger i en skov, så det ville være passende lige at komme lidt fri af trækronerne så man kan instagram’e et digitalt selv-farvel-portræt, en sayonara-elfie om man vil.

Jeg har altid fået at vide at “det handler om at prioritere”. Hvilket er et elendigt tautologisk råd, svarende til “husk at spise og drikke”, alternativt til hvad? At sultestrejke som Ghandi? “Jamen, man skal prioritere sin tid.” Det svarer til arbitrært at bede en med tal-synesthesia (tilstanden at påvirkelse af et indtryk, ofte ufrivilligt påvirker et andet, i.e. at tal får farver eller følelser) “om at sortere en række tal”, de kan både sorteres efter farve og nuance, eller følelse, hvis sådanne kan sorteres? Det kan de måske hvis de har en nummerering.

Her antages ofte at man ikke snakker med en som har synthestesia, hvilket er lidt synd, da 1 af 23 har den glædelse, og der menes selvfølgelig implicit at man skal prioritere ting efter hvad der er vigtigt, der både kan være subjektivt og objektivt, ikke ulig en tings andre attritbutter hvorend konkret man definerer dem.

Med attributter tænker jeg, som et tal kan have en værdi, en farve, en relativ højde og relativ bredde (fordi det er snyd bare at tegne et meget bredt 1-tal og sige det er bredere end et det tydeligt væsentligt bredere 8-tal, i hvert fald med denne skrifttype), så kan en ting, i henhold til ting der skal prioriteres, have en vigtighed, (en farve?) en længde, der kan være lang eller kort, som er subjektiv, eller 5 minutter og 20 sekunder, der er meget objektivt, og universelle SI-enheder, i hvert fald hvis man overdriver ved at bruge “universelle”, da det i virkeligheden i høj grad har at gøre med hvor i universet man befinder sig.

Sorte huller er et eksempel på hvordan tid opfører sig anderledes; står man langt fra et sort hul og kigger på et ur der står tæt på det sorte hul, vil det ligne at tiden går langsommere, eller næsten står stille, men står man tæt på et sort hul og kigger på et ur der står langt fra det sorte hul, vil man opdage, ved at man bliver suget i det sorte hul, at ens tid er gået.

.. og min kaffe er blevet kold, og min tid er gået.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *