Studentens Julefred

2016-12-01 - 7 minutes read - figaw

Så blev det d. 1. december, og fy om jeg ikke lige så, en flere år gammel joke på Facebook (billedet ovenfor,) og tænkte.. i år, der prøver vi altså noget nyt! Med studerende, specialer og julefred!

Her i julen er der mange studerende som skal hjem og besøge deres familier, og så bliver man ofte mødt med meget direkte spørgsmål om, hvornår man er færdig, eller hvordan det går med at blive færdig; det ødelægger studentens julefred.

Der er også mange udvekslingsstuderende som slet ikke har det privilegium at komme hjem til deres familier overhovedet, og I skal vide at vi værdsætter det. Vi elsker jer, og vi glæder os virkelig til at få en, eller to ugers ferie med brunkager, og sovs, og til at se jer alle sammen! – Ja, det besluttede jeg lige på alle studerendes vegne!

I min familie holder vi et stort julegilde d. 26 december hvert år, og nu hvor “vi unge” er blevet for gamle til at holde konfirmationer en gang om året, er det ofte den eneste gang jeg ser mange af mine familiemedlemmer på et år, og det er sjovt at ses, for jeg har en stor og dejlig familie; så stor og sød at man sjældent kan nå at snakke med alle dem man gerne vil, selvom man har hele dagen.

Det her indlæg skal handle om at snakke, og om hvordan det er høfligt at snakke til folk. For der er en uvis konsensus om hvad man kan kan spørge hinanden om, og jeg vil gerne kaste lidt lys på “hvor hårdt det er at blive snakket med”, for det er en global joke, (se billedet øverst,) at studerende skal hjem i ferien og snakke med deres familier om hvordan det går med studiet.

Lad os starte

I skal vide at jeres meget direkte interesse for vores uddannelse, sjældent skaber nogen som helst glæde, og blot gør at vi endnu en gang bliver mindet om, at vi ikke er færdige med vores opgaver, og egentlig hellere burde sidde og læse lige nu, fordi vi har eksamener i januar; når I spørger hvornår vi bliver færdige eller hvordan det går med specialet.

Der er også mange andre end studerende som skal hjem og besøge deres familier; de arbejdsløse, gravide, arbejdsglade eller -trætte og… hvordan snakker vi til dem?

Kære venner og bekendte, at spørge en studerende hvordan det går med specialet er ligesom at spørge,

  • en arbejdsløs, hvordan det går med at finde job,
  • en i arbejde, hvordan det går med at arbejde fra 8-16 og køre halvanden time hver vej, hver dag, eller
  • en gravid kvinde, hvordan det går med at komme på toilettet eller overhovedet at komme nogen steder, og om hun er begyndt at sove forfærdeligt, fordi nogen (andre end hendes mand,) ligger og sparker hende i maven.

Helt uden at vide det, viser I interesse for det som vi har det aller hårdest med lige nu, (jaja, der findes studerende som elsker at snakke om deres speciale, og elsker deres speciale hele vejen igennem, der stod skaber sjældent glæde lidt længere oppe.)

Hvis I gerne vil snakke med…

En arbejdsløs, så spørg hvad de får tiden til at gå med, så kan de måske nævne noget de brænder for at snakke om.

En i arbejde, så spørg hvad de får tiden til at gå med, så kan de fortælle om deres arbejde, hvis de elsker den aftale de lige var ved at forhandle før jul. – Så undgår du pludselig også at have spurgt, hvordan det går med arbejdet, hvis de lige er blevet fyret; pro-tip, right there.

En gravid kvinde, så spørg hvad hun får tiden til at gå med, så kan hun snakke om hvor meget hun glæder sig til at blive mor, eller den serie på Netflix, om sorte lesbiske kvinder i orange klæder fra et Amerikansk statsfængsel, som hun har binged (red. set virkelig meget) den sidste måned, fordi hun knap kan gå.

En studerende, korrekt, spørg hvad hen får tiden til at gå med… for så kan jeg snakke lidt om mit smykkefirma, og den indsamling jeg har været med til, eller de film jeg hygger mig med at se og skrive om, eller at jeg en gang imellem løber en tur, og faktisk ikke løber dårligt, selvom jeg løber sjældent..

.. for så kan vi alle sammen få lov til at holde lidt ferie oppe i vores hoveder, uden hele tiden at skulle tænke på de ting, som vi bruger hverdagen på at skulle tænke på.

“Hvorfor står det her indlæg under Funny, Stories det er jo overhovedet ikke sjovt?”, nej, ha, snydt. Lær at snakke med folk, så får du en joke bagefter!

“Ej hallo, hvorfor skal du gøre det her til sådan et stort problem, er det totalt forfærdeligt at jeg viser noget interesse for dig? Vil du hellere at vi ikke snakker eller hvad??”. Nej, hæng nu lige på, jeg prøver netop at sige

  1. jeg vil rigtig gerne snakke med dig,
  2. men du viser interesse på den forkerte måde, og
  3. sådan her viser du interesse på den rigtige måde.

Nu bliver det hyggeligt!

Leil Lowndes, en internationalt anerkendt forfatter og foredragsholder, (skriver hun i hvert fald selv på hendes hjemmeside, men hun er faktisk ikke helt dum), har skrevet flere bøger om kommunikation, (jeg har læst nogen af dem,) og I én af dem (den jeg har læst,) (okay.. jeg har læst én af dem,) besvarer hun faktisk spørgsmålet, “men, hvordan finder man så overhovedet ud af hvad folk laver?”, fra Goodreads,

“So how do you find out what someone does for a living? (I thought you’d never ask.) You simply practice the following eight words. All together now: “How . . . do . . . you . . . spend . . . most . . . of . . . your . . . time?” ― Leil Lowndes, How to Talk to Anyone: 92 Little Tricks for Big Success in Relationships.

Fordi, hvis du vil starte en samtale med folk, så nytter det ikke noget at sige “hvad arbejder du med”, hvis den arbejdsløse ikke har noget arbejde, eller den med arbejde ikke er interesseret i at snakke om sit arbejde, eller den studerende ikke engang er begyndt at tænke på, hvor elendige muligheder de har efter studiet, for at få et arbejde.

Som datalog har jeg heldigvis ikke et problem med arbejde efter studiet, “blærerøv!”. Jeg har ikke engang svært ved at finde studierelevant arbejde ved siden af studiet, “blærerøøv!!”.. ja, helt vildt, det var ikke for at holde indlægget realistisk. Jeg er på orlov fra mit arbejde lige nu, fordi jeg ikke kan koncentrere mig om specialet. Må jeg få grunde til at folk ikke gider at snakke om arbejde til 400 tak?

Hvad er der overhovedet tilbage, måtte vi snakke med folk eller ej?

Når du vil starte en samtale med folk, gør du det forhåbentligt med det fortsæt, at du vil ramme noget de er interesserede i at snakke om, så I kan holde en samtale kørende!

Det her handler ikke bare om en bekendt, du spørger “hvordan går det”, uden egentlig at vise nogen interesse for hvor, hvem og hvordan. Det her er familie, og livet er svært, og kommunikation er svært; der er uddannelser på universitetet som handler om kommunikation.

Jeg er slet ikke vred på nogen, jeg siger bare et par ting lidt hurtigt, fordi jeg forstår at folk spørger i god tro, helt uden at vide at de træder nogen over tæerne, men hvis I og vi gerne vil snakke om vores speciale/ studie/ arbejde/ graviditet/ jobsøgning/ skilsmisse/ konkursberetning/ navlebrok eller Netflix afhængighed. You name it!

Så skal I og vi nok selv nævne det. Og I og vi nævner det lige præcis når I bliver spurgt, eller du har sagt de gyldne ord,

Hvordan . . . får . . . du . . . tiden . . . til . . . at . . . gå?

Jo, nu skal du bare høre, det jeg virkelig har lyst til at snakke om, som jeg får tiden til at gå med er…

At skrive om hvordan du kan støtte studentens julefred.

Rigtig glædelig jul!

– Nicolaj ‘Figaw’ Græsholt

“Hvor er så min joke?” – nå, nå! Okay.

Så husk når du er stresset her i julen, at have det lidt sjovt med dem omkring dig, bare tænk på Julemanden, han er altid munter; for han har nemlig skæg!